Hjalmars

Slåen kendes i Danmark som en mellemstor busk der i efteråret prydes af lilla bær på størrelse med en lille mirabelle. Smagen kan betragtes som ”bærrenes grimme ælling” hvor det ved første smagsprøve fremstår astringerende og surt – til som ingrediens i fx en slåen gelé eller i en slåen likør at give helt nye og virkelig delikate smagsoplevelser.

Slåen planten er en hjemmehørende dansk art, knyttet til vores natur i tusindvis af år. De fleste danskere kender den nok fra sangen ”jeg ved en lærkerede” hvor drengen lurer bag en slåen. Der knytter sig i det hele taget mange myter til planten, der har været anvendt til fødevarer som saft, vin, øl og grød i hundredevis af år

Der er mange myter knyttet til slåen blandt andet at udtrække fra bærret vil modvirke hysteri.

En anden myte fra Langeland fra 1500 tallet foreskriver at bliver årets første blomstrende slåengren stiltiende båret hjem under sengen forsvinder lopperne.

Om slåens helbredende virkning på kvæget siges det at en treskåret ønskekvist skåret af en slåengren en torsdag i nymåne og med trylleord indskrevet med hesteskosøm vil hindre kvægsygdomme.

Slåen (Prunus spinosa) er en busk af op til 3-4 meters højde, der typisk danner et tæt ufremkommeligt krat. Den sættere talrige hvide blomster før bladene springer ud og runde blå/lilla frugter. Planten er almindeligt forekommende i hele Danmark og indgår som almindelig art i levende hegn, vildtplantninger og skovbryn.

Frugtens anvendelse

Slåen bærret har mange anvendelsesmuligheder og giver først og fremmest en fantastisk smag i kombination med søde bær. Gelé og sirup er de vigtigste produkter, men bærret har tidligere været brugt meget som udtræk til saft og helt tilbage i 1580 lod kongens mundskænk indsamle slåen til fremstilling af vin til Frederik den 2. Øl kogt med bærrene siges desuden at få en så god smag “at den synes at være lige så god som en gammel rødvin”.

.. Der står jeg ganske nær. Jeg rækker mig på tåen og holder på mit vejr.

De fleste af os kender slåen fra en af vores mest kendte børnesange ” Jeg ved en lærkerede”, hvor busken gav dække til at betragte fugleungerne.

Når man skulle lave pølser i gamle dage, brugte man slåenbuskenes torne til at lukke pølserne i enden med. Pølserne blev lavet om efteråret, og hver gang en pølse blev spist, smed man pinden i en krukke, og når alle pølser var spist, tog man pølsepindene og kogte suppe på dem for dog at få noget, som smagte lidt af kød. Deraf udtrykket at koge suppe på en pølsepind

http://www.findsmiley.dk/763235

Anders Torpegaard

tlf +453155 2686/mail@hjalmars.eu

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!