Kyndelmisse

2. februar er det kyndelmisse, eller lysmesse, hvor vi er halvvejs mellem vintersolhverv og forårsjævndøgn.

Normalt er vinteren koldest nu, men i år er det anderledes og vintergækker og erantis skyder løs. Der er mange vejrvarsler knyttet til netop denne dag og fx siger man at hvis det er koldt og uvejr til kyndelmisse varsler det at foråret snart kommer. Jeg har set både slud og følt en kold vind i dag så vi satser på at det betyder et snarligt forår. Om blæst til kyndelmisse sagde man at “hvis 18 kællinger ikke kunne holde den 19. på jorden ville kulden ikke vare meget længere. Under alle omstændigheder er lyset på vej tilbage med cirka en halv times mere dagslys pr uge og snart er nat og dag lige lange.

Claus Meyer: Det smager sindssygt godt

Sådan lød det fra Danmarks Madikon Claus Meyer da han smagte på Hjalmars slåen gelé og lavede en bestilling den dybrøde spise. Som en stor Meyer fan gennem årene glæder jeg mig over anerkendelsen, der giver mod på at udbrede den gode slåen smag til mange flere. Vidste du i øvrigt at slåenblomsterne fra gammel tid er kendt for at være basis for en glimrende the sammen med unge ristede slåenblade?

Tør sommer

På billedet ses slåenplantagens trofaste Massey Fergusson med familiens ligeså trofaste følgesvend Migo der sidder godt til rette i førerhuset. Når jeg harver ukrudt mellem rækkerne følger han spændt med i det mylder af liv der nyder godt af den afveksling slåenplantagen giver i landbrugslandet. Harer, agerhøns, rådyr og fasaner i massevis yngler og lever blandt de stikkende slåen torne i god beskyttelse fra rovfugle. Sommeren er rigtig tør her ved Haraldsted sø og planterne bliver pressede af den manglende vand. Heldigvis ser det snart ud til regn.

Blomstrende slåen

Blomstringen i plantagen er så småt i gang nu og vil give et smukt syn de næste cirka 14 dage. Sidste år stod der slåen i fuldt flor midt i april og årets blomstring er således ligesom meget andet sent på den pga. det kølige vejr. Slåen blomstrer som en af de tidligste arter, hvilket giver stor søgning fra insekterne. Vi glæder os over de fine hvide blomster og håber på en vellykket bestøvning med bær til følge til høsten.

Forår og plantning

Det er forår og vi planter de første slåen på Ejlstrupgaard. Planterne er bestilt for over to år siden og står nu i marken klar til mange års slåenproduktion. Vejret har vist sig fra sin bedste side og med tre generationer i marken til at sikre en hurtig plantning har vi fået en god start. Vh Anders

Produkter

Alle vores produkter er fremstillet med danske slåen bær.

For bestilling sendes en e-mail til: mail@hjalmars.eu med ønsket produkt, antal, navn og leveringsadresse så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Slåen gelé 165 mL – lækker sød smag med tydelig kant fra slåenbær. Ideel til ost eller smagfulde retter som lam eller vildt. Pris 45 kr. plus forsendelse

Slåen sirup 100 mL -perfekt til pandekager, surmælksprodukter eller som sukkersirup i drinks. Pris 45 kr. plus forsendelse

Gavepose med sirup, gele og ske. Lækker smag og anderledes gave. Pris 95 kroner plus forsendelse

Hjalmars

Vi driver virksomheden for at give flere mulighed for at få del i slåens fantastiske smagsunivers og de unikke oplevelser bærret byder på. Vi kender planterne og ved hvilke processer de har været igennem inden bærrene indgår som ingrediens i gelé, sirup, likører, snapse og meget mere.  

Slåen kendes i Danmark som en mellemstor busk der i efteråret prydes af lilla bær på størrelse med en lille mirabelle. Smagen kan betragtes som ”bærrenes grimme ælling” hvor det ved første smagsprøve fremstår snerpende – til som ingrediens i fx en slåen gelé eller i en slåen likør at give helt nye og virkelig delikate smagsoplevelser.

Ved plantning af udvalgte sorter og løbende pasning af planterne på vores ejendom ved Haraldsted Sø nord for Ringsted understøtter vi en bæredygtig produktion af slåen i Danmark og fremstillingen af et velsmagende produkt.

Med venlig hilsen

Anders Ullerup Torpegaard   

3155 2686

mail@hjalmars.eu

Midsommer

Nætterne er korte og dagene lange og de mange lyse timer bliver brugt til eksperimenter både ude og inde. I køkkenet arbejder vi med slåen som vin alternativ og har lavet en velsmagende, men snerpende drik i kombination med rosmarin. Sidste års slåen oliven er klar nu og smager dejlig salt. Næste projekt er at høste bær til slåen oliven og teste nye olier og krydderurter. Gelé og sirup med slåen smager stadig godt og gør ostebordet lidt mere fantastisk.

Forår 2020 – slåen i blomst

Den 12. april og slåen blomstrer i fuldt flor ved Ringsted på Midtsjælland. Vejret er lunt, men lunefuldt og DMI varsler nattefrost. De fleste Mirabelle er afblomstret nu og træerne står med brune blomster. Der er hyppig nattefrost og det bliver spændende at se hvordan det påvirker høstudsigterne for mirabelle og for de lidt senere blomstrende slåen.

Slåen er skovens vugge

Med sine lange stikkende torne udgør slåen et glimrende forsvar imod græssende dyr. Derfor sagde man i gamle dage at “slåen er skovens vugge”. Blandt sommerfugle interesserede er slåen populær da dens blomsterknoppen giver ly til den smukke sommerfugl guldhalen.