Myter knyttet til slåen

Der er mange myter knyttet til slåen blandt andet at udtrække fra bærret vil modvirke hysteri.

En anden myte fra Langeland fra 1500 tallet foreskriver at bliver årets første blomstrende slåengren stiltiende båret hjem under sengen forsvinder lopperne.

Om slåens helbredende virkning på kvæget siges det at en treskåret ønskekvist skåret af en slåengren en torsdag i nymåne og med trylleord indskrevet med hesteskosøm vil hindre kvægsygdomme.

Slåen og dets anvendelse

Slåen (Prunus spinosa) er en busk af op til 3-4 meters højde, der typisk danner et tæt ufremkommeligt krat. Den sættere talrige hvide blomster før bladene springer ud og runde blå/lilla frugter. Planten er almindeligt forekommende i hele Danmark og indgår som almindelig art i levende hegn, vildtplantninger og skovbryn.

Frugtens anvendelse

Slåen bærret har mange anvendelsesmuligheder og giver først og fremmest en fantastisk smag i kombination med søde bær. Gelé og sirup er de vigtigste produkter, men bærret har tidligere været brugt meget som udtræk til saft og helt tilbage i 1580 lod kongens mundskænk indsamle slåen til fremstilling af vin til Frederik den 2. Øl kogt med bærrene siges desuden at få en så god smag “at den synes at være lige så god som en gammel rødvin”.