Tør sommer

På billedet ses slåenplantagens trofaste Massey Fergusson med familiens ligeså trofaste følgesvend Migo der sidder godt til rette i førerhuset. Når jeg harver ukrudt mellem rækkerne følger han spændt med i det mylder af liv der nyder godt af den afveksling slåenplantagen giver i landbrugslandet. Harer, agerhøns, rådyr og fasaner i massevis yngler og lever blandt de stikkende slåen torne i god beskyttelse fra rovfugle. Sommeren er rigtig tør her ved Haraldsted sø og planterne bliver pressede af den manglende vand. Heldigvis ser det snart ud til regn.