Håndlavet slåengin fremstillet på lokalt høstede slåen.
Produceret i små partier fra Hjalmars Plantage ved Benløse.
Velegnet som gave eller til at nyde ved særlige lejligheder
25 cl · 160 kr. Bestil direkte via mail eller læs mere her.

Slåen, græskar, gårdoplevelser og håndlavet slåengin
Håndlavet slåengin fremstillet på lokalt høstede slåen.
Produceret i små partier fra Hjalmars Plantage ved Benløse.
Velegnet som gave eller til at nyde ved særlige lejligheder
25 cl · 160 kr. Bestil direkte via mail eller læs mere her.
I løbet af 2027 håber jeg at kunne føre en gammel idé ud i livet.
På Hjalmars ved Benløse vil jeg afprøve et mindre projekt med græskar, georginer og forhåbentlig nogle hyggelige oplevelser på gården. Tanken er at dyrke et mindre areal med græskar, invitere besøgende ud i efterårsferien og se, om der er interesse for at skabe nye traditioner omkring gården.
Projektet er stadig på tegnebrættet, men forberedelserne er gået i gang. Jeg glæder mig til at dele billeder, erfaringer og historier fra arbejdet undervejs.
Hvis alt går efter planen, bliver 2027 året, hvor de første græskar kommer i jorden, og hvor vi inviterer indenfor til den første græskardag på Hjalmars.
Hvis du er interesseret i:
Jeg glæder mig til at tage dig med på rejsen.

Naturen viser tænder i plantagen lige nu. Præcis som sidste år er vi desværre blevet ramt af et massivt angreb af spindemøl. Larverne dominerer store dele af plantagen i øjeblikket, hvor de pakker grenene ind i tætte spind og spiser løs af bladene. Det betyder desværre, at en del af slåen tørrer ud, hvilket kommer til at reducere det samlede udbytte til efteråret.
Som man kan se på billedet, er der dog absolut ingen grund til at aflyse efterårets projekter! Midt i larvernes spind kæmper de grønne slåen bravt videre. Heldigvis har vi også en hel del seje træer, der klarer sig rigtig godt igennem angrebet, og som står med masser af flotte, sunde slåen.
Selvom høsten bliver mindre end håbet, skal der nok blive masser af slåen til efteråret. Vi glæder os stadig til at levere råvarer til jeres gin, mjød og gelé – vi må bare dele en lille smule med naturen i år.
Hold øje med siden her, hvor vi opdaterer, så snart der er slåen er klar til salg!


Selvom kalenderen siger maj, har foråret været køligt – men nu er det endelig her. Slåenbuskene blomstrer, og grundlaget for efterårets høst er lagt.
Plantagen står lige nu i to farver: hvide slåenblomster og et gult tæppe af mælkebøtter. Sidstnævnte er ikke ukrudt, men en vigtig hjælp. De tiltrækker bier og bestøvere, som også besøger slåenblomsterne og sikrer en god høst.
Den sene blomstring kan vise sig at være en fordel, da vi forhåbentlig har undgået skadevoldende nattefrost.
Vi glæder os allerede til efteråret, hvor slåen efter frost bliver klar til brug i fx gin, mjød, gelé og sirup.
I år bliver det muligt at købe friske slåen direkte fra plantagen i oktober/november – perfekt til hjemmeproduktion.
Hold øje her på siden for opdateringer om høsten.
Vil du være sikker på at få fat i årets slåen, kan du allerede nu sende en uforpligtende forespørgsel på mail@hjalmars.eu.
Nu falmer skoven trindt om land og det er tid til at høste årets slåen. Der har generelt været ret få slåen på træerne i år, men med variationer indenfor årgangene. Hvorfor er jeg ikke helt sikker på endnu, men måske bliver vi klogere med tiden.

Kalenderen siger efterår, men her i plantagen er der stadig en snert af sommerstemning. Slåenbuskene bærer mindre i år – måske et resultat af det ustadige vejr under forårets blomstring. Vi håber på en rigere høst næste sæson.
Imens nyder vi naturens små vidundere: overalt danner edderkopperne fine, næsten kunstneriske spind, som solens lave stråler får til at træde tydeligt frem i den kølige septemberluft.
De fine hvide slåenblomster pryder nu plantagen, hvor blomstringen så småt er kommet i gang. Forårsvejret er vådt og køligt og giver ikke de bedste vilkår for bestøvningen. Som en af de første arter til at blomstre har slåenplantagen et godt træk i bier og insekter, men når det er så køligt som nu vil honningbierne ikke rigtig flyve. Vi håber på lidt varmere vejr og en god bestøvning der kan give grobund for en udbytterig høst af slåen til efteråret.
Høsten 2024 blev gennemført i fint vejr og gav et godt udbytte med flotte store slåen klar til videre forarbejdning til sirup, øl, slåen-gin, gelé og meget mere. Vi venter med at høste til sidst i oktober/først i november for at sikre at bærrene får længst mulig tid på træerne hvilket sikrer smagen som virkelig kommer til sin ret i de færdige produkter.
Det er en stor fornøjelse med denne høst tradition der samler venner og familie fra nær og fjern. Se mere på Instagram: hjalmars_plantage
Slåenbuskene bugner lige nu af dybblå bær, der venter på at blive samlet ind lidt senere på efteråret når de opnår fuld modenhed. Slåen er kendt for deres kraftige og astringerende smag, som gør dem perfekte til både madlavning og drikkevarer. De kan bruges til at lave alt fra spændende øl og aromatisk likør til klassisk snaps og lækker gelé. Med deres unikke smagsprofil tilføjer slåenbær et ekstra pift til både det søde og det stærke – en sand skat fra naturen, der er værd at udforske
29. april og blomstringen i slåen plantagen har nu været i gang i en uges tid. Nattefrosten giver bekymringer for udsigten til en god høst i efteråret, men mon ikke der kommer et fornuftigt udbytte på trods. Slåen har trods alt vokset i Danmark i flere tusinde år og tilpasset sig klima og nattefrost i foråret. Det bliver spændende at følge bærsætningen over de næste måneder.